Vi vil gerne orientere jer om, at Konstant, vores el leverandør, nu påbegynder arbejdet med nedgravning af nye elkabler i et mindre del af sommerhusområdet.
På sigt er planen at udskifte samtlige elkabler i hele sommerhusområdet.
Arbejdet starter på mandag 2. november Ved Sivsangervej 23, hvor grundejeren allerede er orienteret.
I forbindelse med arbejdet vil der blive gravet og boret kabler ned i vejrabatten. Der har været landmåler på stedet for at sikre, at arbejdet ikke medfører opgravninger eller boring på de enkelte matrikler. Der vil dog blive fjernet noget beplantning i vejrabatten, men ikke på private matrikler.
Omkring 1. februar forventes arbejdet med udskiftning og nedgravning af nye elkabler i resten af sommerhusområdet at gå i gang, forudsat at jordforholdene tillader det. Vi vil orientere jer yderligere, når der er mere information om tidsplanen og arbejdets omfang .